Afhentningspris 249,00 kr. pr. pose.
Bestillingsvare
Ingredienser
Hermed følger lidt information om de anvendte ingredienser i Go Care Royal Sterilized/weight control
Grain free til kat. Overskrifterne er anført på samme måde som
på emballagerne. De anvendte ingrediensbetegnelser er defineret i gældende EU-lovgivning og skal anvendes ved deklaration af kattemad.
Forarbejdet animask
protein & hydrolyseret animalsk protein
”Forarbejdet animalsk protein” hhv. ”Hydrolyseret animalsk protein” betyder kød. Ordet ”kød”
må ikke anvendes i forbindelse med deklaration af pet food i ingredienser i faldende orden jf. EU forordning 797/2009. Vi har valgt at anføre kødkilderne i parentes efter ”Hydrolyseret animalsk protein”, så varedeklarationen
bliver forbrugervenlig.
Go Care Royal Grain Free er baseret på kylling. Og vi tilsætter fersk kyllingelever og – hjerte. Fersk betyder, at kyllingen ikke er forarbejdet
på nogen måde (hverken nedfrosset eller varmebehandlet), inden vi anvender den. Tilsætningen af
den helt friske kylling giver en rigtig god smag og duft. Samtidig bidrager den ferske kylling med letfordøjelige proteiner, aminosyrer og vitaminer (vitamin A og vitamin B).
Vi
får den ferske kylling leveret fra et lokalt slagteri senest 24 timer efter, at kyllingerne er slagtet, og vi laver foderet i umiddelbar forlængelse heraf, så produktet er helt frisk. Vi tilsætter den ferske kylling til allersidst. Ad denne vej bibeholder vi den gode smag og duft i foderet. Vores fremstillingsproces er unik og derfor er smag og duft
noget ganske særligt sammenlignet med kattemad, der kun anvender kødmel.
Kartoffelstivelse
Kartofler er et glutenfrit alternativ til korn. Kartoflen hører til blandt verdens mest dyrkede afgrøder. Kartoflen kom til Europa
i 1500 tallet.
Nogen vil sige, at katte ikke tåler kartofler. Det er rigtigt, at katte ikke tåler
rå kartofler, og mange katte tåler heller ikke kogte kartofler fra middagsbordet af den årsag, at de ikke kan fordøje stivelsen. I de kartofler vi anvender, er stivelsen nedbrudt ved hjælp af varme, så alle katte kan tåle
dem.
Kartofler er kulhydrater og bidrager med god energi.
Kartofler er i dag omdiskuterede; mange tror, at man bliver tyk af kartofler, og at de ikke er ligeså sunde som andre grønsager. Det er ikke rigtigt. Kartoflen har faktisk en førerposition:
Det er den råvare, der mætter mest for færrest kalorie. Mange har fået et forkert indtryk af kartoflen godt hjulpet af anti-kulhydrat- bølgen, der har fået mange til at frygte stivelse. Men kartofler er altså ikke
”dårligt selskab”.
Ærter
Ærter har været kendt og dyrket i mange tusind år. Vi har en stor produktion af ærter i Danmark og er sammen med det øvrige Skandinavien verdensberømte for den
gode kvalitet. Vores klima er ideelt til ærtedyrkning.
Ærter er sunde, fordi de indeholder mange fordøjelsesfremmende fibre og en del mættende proteiner.
Desuden er de fulde af C-vitaminer, der bl.a. styrker immunforsvaret. Ærter bidrager også med niacin, som er vigtig for produktion af hormoner og folat, der har betydning for kroppens blodproduktion.
Roesnitter
Roefibre har været
anvendt som kosttilskud siden middelalderen og ikke uden grund, for de naturlige fibre har en prebiotisk effekt, dvs. de understøtter udviklingen af sunde bifidobakterier i tarmsystemet.
Fibrene suger vand til sig og bidrager dermed også til en god væskebalance i kroppen.
Fiskemel
Fisk bidrager med rigtig god smag, masser af letfordøjelige proteiner og omega-3 fedtsyrer. Mange katte elsker fisk – vi ved, at ca. halvdelen af alle katte foretrækker fisk, mens den anden halvdel foretrækker
kylling. Ved at anvende begge kødkilder sikrer vi, at alle katte elsker foderet.
Kattegræs
Kattegræs kaldes også alfalfa eller lucerne og er en del af ærtefamilien. Planten har oprindelse i Asien og er i dag udbredt til resten af verden. Planten er en af de første
urter, mennesker har anvendt. Ordet alfalfa stammer fra arabisk og betyder ”father of all foods”. Planten har utvivlsomt fået navnet pga. sine mange flotte egenskaber: I Den indeholder masser af vitaminer og mineraler (bl.a. A, D, E, K og
B (kompleks) vitamin, biotin, calcium, folsyre, jern, magnesium, kalium og har et højt indhold af protein – specielt i tørret form.
Planten bidrager til et styrket
immunforsvar og hjælper til at holde maven i topform.
Animalsk fedtstof (fjerkræ/kylling)
Fjerkræfedt bidrager med
rigtig god smag, masser af energi og er den mest fordøjelige animalske fedtkilde. Fjerkræfedt har et højt indhold af den essentielle linolsyre, der hører til omega-6 familien.
Lignocellulose (fibre)
Lignocellulose er fordøjelige fibre, der udvindes fra birketræer. Fibrene lægger sig omkring de hår,
som katten har slikket i sig ved soignering. Fibrene hjælper på den måde til at modvirke hårboller.
Fiskeolie (koldpresset lakseolie)
Go Care Royal anvender koldpresset lakseolie fra norske laks. Produktionsprocessen ved koldpresning sikrer
et højt indhold af de essentielle omega-3 fedtsyrer.
Lakseolie bidrager med en god smag og er den bedste kilde til de essentielle omega 3 fedtsyrer, der består af EPA/DHA
fedtsyrekæder (aminosyrer). Disse er vigtige for en normal udvikling af hhv. vedligehold af alle kroppens funktioner
– fra fosterstadiet. Omega-3 fedtsyrer er forstadie til prostaglandin hormonerne, der kontrollerer den normale funktion af hud og pels.
Ølgær
Ølgær er et naturligt produkt og bliver lavet af gærsvampen ”saccharomyces cerevisiae”, der har været anvendt til brygning siden oldtiden. Ølgær anvendes også som kosttilskud, da det er en god, naturlig kilde til forskellige B-vitaminer (B-vitamin kompleks),
crom og selen.
B-kompleks vitaminerne i ølgær er B1 (thiamin), B2 (riboflavin), B3 (niacin), B5 (pantothen
syre), B6 (pyridoxine), B9 (folsyre), og H eller B7 (biotin). Vitaminerne hjælper med at omsætte kulhydrater, proteiner og fedt til energi. B vitaminer
er også vigtige for at opretholde et sundt nervesystem, en god fordøjelse, og bidrager også til at holde hud, pels, mund og lever i orden.
Ægprodukter (tørrede)
Æg
er en naturlig kilde til proteiner af højeste kvalitet. Æg indeholder masser af essentielle aminosyrer, adskillige vitaminer og mineraler inklusive retinol (vitamin A), riboflavin, (vitamin B2), folsyre (vitamin B9), vitamin B6, vitamin B12, cholin, jern, kalcium, fosfor og kalium.
Cikorieinulin
Den smukke cikorieplante med blå blomster stammer
oprindeligt fra Middelhavsområdet og har været kendt langt før Kristus. I Europa blev den dyrket under 2. Verdenskrig og anvendt til fremstilling af kaffeerstatning. Cikorieinulin er ekstrakt fra plantens rod og er fordøjelige fibre
med en prebiotisk effekt. Prebiotisk betyder, at fibrene understøtter vækst af bifido bakterier (de gode, sunde bakterier) i tarmsystemet.
Ad denne
vej er de med til at reducere antallet af maligne bakterier (de dårlige, sygdomsfremkaldende bakterier). Samtidig bidrager fibrene til at holde maven i form.
Loppefrøskaller
Mange af os kender loppefrøskaller
som HUSK – et af sundhedsstyrelsen godkendt naturlægemiddel, der virker mod forstoppelse, diarré, irritabel tyktarm og forhøjet kolesterol .
Loppefrøskaller
hedder også psyllium-frøskaller og kommer fra planten Plantago
ovato Forsk., der vokser i Indien.
Fibrene fra frøskallerne er svære at fordøje – fibrene bliver i tarmen, hvor de suger væske til
sig og svulmer op. Fibrene er med til at holde fordøjelsen i god form,
fordi fibrene stimulerer tarmens naturlige bevægelser og afgiver vegetabilsk
slim, der smører tarmen.
Natriumklorid
Natriumklorid
er salt. Vi tilsætter en lille smule salt, fordi kroppen har brug for lidt salt for at kunne opretholde en normal salt/vand balance i kroppens celler.
Fructooligosaccharider
(FOS)
Fructooligosacchariderer naturlige fibre med en prebiotisk
effekt.FOS anvendes til at fremme væksten af de gode bifido bakterier i tarmen.
FOS udvindes af frugt og grønt. FOS har været anvendt
i fødevarer i mange år og er også blevet populært i dyremad .
Kaliumklorid
Kaliumklorid er mineralsalt, der er kemisk sammensat af kalium og klor. Kalium er elektrolytter og er med til at regulere væskebalancen (kroppens mulighed for at udskille natriumklorid (salt) afhænger af kalium), blodtrykket og funktionen af nerve- og muskelceller, herunder hjertet.
Kalium findes naturligt i mange fødevarer: Kartofler, bønner, grønsager, frugt og nødder.
Calciumkarbonat
Calciumkarbonat er kalk, altså et mineralstof. Forholdet mellem kalk og fosfor er afbalanceret for at bibeholde en normal muskelfunktion
og sunde knogler.
Yucca shidegera
Yucca kender vi som en palme, der stammer fra ørkenen. Yucca giver en mere effektiv
udnyttelse af protein
Yucca bidrager til en god fordøjelse og
skulle efter sigende reducere urin- og afføringslugt, fordi planten binder
ammoniak .
Naturlige antioxidanter
Go Care Royal anvender naturlige antioxidanter som konserveringsmiddel. Vi anvender en blanding af rosmarinekstrakt, naturlige tokeferoler og citronsyre.
En antioxidant er et molekule, der forhindrer, at andre molekuler oxiderer (ilter); gør de det,
så er der en risiko for, at der produceres såkaldte frie radikater,
der kan gøre foderet harsk og dermed skade foderet.
Rosmarin
er en stedsegrøn krydderurt med oprindelse i Middelhavsområdet. Den dyrkes både til kulinarisk og medicinsk brug. Rosmarin indeholder mange værdifulde, aktive stoffer inklusiv antioxidanterne carnosinsyre og rosmarinsyre,der virker
konseverende. Rosmarin har et højt indhold af jern, kalcium og vitamin B6. Planten bidrager også til en god fordøjelse og har været anvendt i tusinder af år – det forlyder, at den græske gudinde Afrodite var svøbt i rosmarin, da hun steg
op af havet.
Urinforsurende stoffer
Go Care Royal Sterilized anvender urinforsurende stoffer, der medvirker til produktionen
af en sur urin, dvs. urin med en pH-værdi under 6,5. De urinforsurende stoffer bidrager til forebyggelse af struvitsten og –krystaller. En sur urin med en pH-værdi under 6,5 er en effektiv måde at undgå udviklingen af struvitsten.
Struvitsten ses oftest hos voksne unge katte.
De urinforsurende stoffer er fosforsyre, ammoniumklorid og dl-metionin.
Fosforsyre
Fosfor er et mineral med en urinforsurende effekt. Fosfor
er essentient stof for alle levende celler. Sammen med kalk anvendes fosfor til opbygning af DNA og knoglemasse. Fosfor findes naturligt især i mælk, nødder, frugt og grønsager med bælg.
Ammoniumklorid
Ammoniumklorid er et salt, som også kaldes salmiak - vi kender det fra lakrids.
DL-metionin:
DL-metionin er en essentiel aminosyre med urinforsurende effekt. DL-metionin findes naturligt i kød og fisk.